Medvandring i dødens og sorgens landskab
v/ Jørn Henrik Olsen, forfatter, foredragsholder, billedkunstner og ph.d. i teologi
Sorgen er en særlig prøvetid. Den bliver en grundfølelse i den menneskelige tilværelse. En særlig skærpelse er ofte resultatet af livet i sorg. En bærende tanke fra gammel tid er, at kunsten at dø også er kunsten at leve. Men hvad betyder den konkret? Foredraget sætter fokus på disse spørgsmål: Hvad tænker det menneske, der har fået at vide, at det er uhelbredeligt syg og måske kun har kort tid tilbage at leve i? Hvordan kan man leve, når man ved, at man snart skal dø? Hvordan tager man afsked med livet og sine kære? Hvordan kan jeg som medvandrer yde livshjælp og omsorg? Hvordan kan jeg overhovedet skænke et menneske et livgivende nærvær, når livet på grund af tabsforandringer bliver alt for tungt og ubærligt? Hvordan kan livet beriges ansigt til ansigt med døden?
For eventuelle spørgsmål henvendelse til Maj Britt Færk Justesen på folkivall@gmail.com eller tlf. 72100091.