27.01.15:Da kvinder fik stemmer, v. seniorforsker, cand.mag. Jytte Larsen, KVINFO København
Forud for grundlovsændringen gik en 30 år lang kvindevalgretskamp, hvor kvindesagen blev en landsdækkende demokratibevægelse og kvindevalgret et folkekrav. Kampen var båret af håb om, at kvinder ville forny folkestyret og skabe et mere inkluderende samfund med lige ret og gode kår for alle. Foredraget fokuserer på frontløberne, kampagnerne og sejren.

03.02.15: Nathalie Zahle v. forskningsprofessor, dr.phil. Birgitte Possing, Rigsarkivet
I midten af 1800-tallet fandtes hverken uddannelse eller borgerrettigheder for piger og kvinder over 14 år, selv om ønsket og behovet var der fra manges side. Den unge Nathalie Zahle tog initiativ til at gøre noget ved det og oprettede i 1851 en skole for piger og kvinder, som på 50 år blev Danmarks største uddannelsesimperium med folkeskole, gymnasium, seminarium og andre specialer. Her blev landets døtre uddannet til at blive borgere på linje med mænd. Her skabte Zahle og hendes elever fundamentet for den tidlige kvindebevægelse, ligesom de første kvindepionerer i politik, uddannelse og erhverv udsprang fra hendes skoler. Foredraget fortæller om Nathalie Zahles vision, strategi og kamp.

17.02.15: Da det danske demokrati blev for alle v. cand.mag. Dorthe Chakravarty, MADKO, København.
I 1915 fik danske kvinder valgret. Det demokrati, der blev skabt med Grundloven af 1849, blev nu for alle, kvinder som mænd. Stærke mænd og kvinder havde kørt sagen i mål, og i modsætning til andre lande var kampen for valgretten i Danmark hverken blodig eller voldelig. Den var vedholdende og insisterende, og ofte blev kvindesag, valgret og fredsarbejde forenet i ét. Valgretten fik nu ikke kvinderne til at myldre til valgurnerne eller tage politiske poster. Der blev etableret foreninger, der kunne lære kvinderne at være politisk aktive, og først i 1924 fik Danmark sin første kvindelige minister, Nina Bang.

24.02.15: Ikke kun “KInder, Küche, Kirche” – aktive sønderjyske kvinder 1890-1915, v. museumsinspektør, ph.d. Inge Adriansen.
I det tyske Kejserrige havde kvinder ikke stemmeret, og ifølge kejser Wilhelm 2. burde de hellige sig de tre K’er: “Kinder, Küche, Kirche”. Som følge heraf var de dansksindede sønderjyders organisationer helt domineret af mænd. Alligevel var der en del kvinder, der følte et medansvar for samfundsudviklingen og tog aktiv del heri. Der vil blive fortalt om nogle af disse “grænsegængere”, der realiserede deres engagement på vidt forskellig vis.

4 tirsdage kl. 15:30 på Alsion/SDU-Sønderborg.