Foredrag om u-båden UC-30

v/ Journalist og forfatter Knud Jakobsen  

torsdag 16. februar 2017 kl. 19:30
1 gang
Maritimhistorisk Selskab og Ulfborg/Vemb Folkeuniversitet

Minelægger u-båden  UC 30s sidste rejse

UC 32 på fotografiet var en søsterbåd til UC 30, som forsvandt i Nordsøen i 1917.

En ekspedition fra  Sea War Museum Jutland  fandt i august sidste år den tyske ubåd UC 30, som forsvandt i 1917. Ekspeditionen blev ledet af Gert Normann, som uden held havde søgt efter ubåden i 30 år. Nu fandt han den til sin og alle andres store overraskelse i Slugen lige ud for Blåvand Fyr.

Med på togtet var journalist Knud Jakobsen, som siden har kortlagt ubådens korte liv. Han har været i tyske og britiske arkiver, og torsdag den 16. februar kl. 19,30 fortæller han på Fiskeriefterskolen i Thyborøn om UC 30s sidste og meget begivenhedsrige rejse.

I farvandet syd for Irland fik ubåden alvorligt havari på begge dieselmotorer, hvorefter den skarpt forfulgt af store britiske styrker kæmpede sig nord om Skotland på vej hjem til Helgoland. Kaptajnløjtnant  Heinrich Stenzler  sendte sin sidste melding fra en position 110 sømil vestnordvest af Thyborøn, og herefter gik det galt. En måned senere drev hans lig i land ved Bjerghuse og blev begravet på Sdr. Nissum Kirkegård.

Hvad der virkeligt  skete har indtil nu været et stort mysterium, men i sit foredrag på Fiskeriefterskolen, vil  Knud Jakobsen  samle brikkerne til det dramatiske puslespil.

Foredraget afholdes torsdag den 16. februar  2017  kl. 1930 på Fiskeriskolen i Thyborøn  i samarbejde med Sea War  Museum  og  er  økonomisk  støttet  af    Folkeuniversitetskomiteen    i  Ulfborg-Vemb.

Alle er velkomne.  Medlemmer af Maritimhistorisk Selskab har gratis adgang, andre betaler 50,- kr.

 

Læs mere om Maritimhistorisk Selskab her