Aksel Schiøtz – lyden af den danske sang

v/ Musikchef Henrik Engelbrecht  

onsdag 01. november 2017 kl. 19:30
1 gang
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle

Foredrag om Aksel Schøitz’ liv og skæbne.

Når man siger ”Den danske sang”, så siger man næsten også automatisk Aksel Schiøtz. Ingen er som han indbegrebet af netop Carl Nielsens og Weyses sange. Operaeksperten Henrik Engelbrecht fortæller den gribende og medrivende historie om tenoren Aksel Schiøtz’ liv og skæbne – fra ung talentfuld skolelærer i 30’erne med hang til jazz og kirkemusik, over tiden som operaelev ved Det Kongelige Teater, som feteret folkehelt og populær grammofonstjerne under krigen … frem til den katastrofale sygdom og forsøget på en ny karriere som baryton og sangpædagog.

Hør om den unge tenors kamp for at få foden indenfor på Det Kongelige Teater – hvor man mener, at man har rigeligt med tenorer i forvejen – og hør de bedste indspilninger med Aksel Schiøtz undervejs; både som operasanger, som ”maskeret” tenor i popbranchen – og selvfølgelig i de danske sange.

Forelæser HENRIK ENGELBRECHT arbejder både som kunstnerisk konsulent for en række organisationer, festivaler og koncertsteder, og med at formidle opera og klassisk musik gennem foredrag, introduktioner og som radiovært på P2.

Han var i 2010-2015 musikchef i Tivoli, og var inden da ansat som operadramaturg på Det Kongelige Teater. I 1990’erne var han studievært og operaredaktør ved DR’s P2, og er forfatter til flere bøger og utallige artikler om klassisk musik og opera

Tilmelding på telefon: 9748 1322 eller mail: kontor@folkeuniversitetscenteret.dk

Pris: 50 kr.