Auschwitz-dagen 2017
Den 27. januar markerer man i mange lande over hele verden den internationale Holocaustdag – i Danmark Auschwitz-dagen – som en mindedag for
folkedrabene under 2. verdenskrig og en påmindelse til os i dag om, at det aldrig må gentages! (Auschwitz-lejen blev befriet den 27. januar).
Helsingør har i mange år markeret dagen, og også i 2017 indbyder planlægningsgruppen i Helsingør til et arrangement. Årets tema er det sørgeligt aktuelle: Flugten.
Torsdag den 26. januar kl. 19.00 viser vi Andreas Dalsgaards dokumentarfilm fra Syrien, The War Show. Filmen, som allerede er blevet belønnet ved flere
internationale filmfestivaler, fortæller historien om en gruppe unge omkring radioværten Obaidih Zyton, som bliver revet med i opstanden mod Assads
regime. Begivenhederne i Aleppo i december 2016 sætter regimemodstanden i et tragisk lys – men kampen er ikke slut endnu!
Vi indbyder syriske krigsflygtninge i Helsingør til at overvære filmen og til at deltage i den efterfølgende samtale.
(Bag Helsingørs Auschwitzdag-gruppe står Helsingør Gymnasium, Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet og Helsingør Biblioteker).