De store databaser
v/ Slægtsforsker, HA Ulrich Alster Klug
Alle taler om Ancestry, FamelySearch, DDD og Myheritage, men hvad skal man bruge dem til? Ulrich Alster Klug vil give eksempler på brugen af dem, og på, hvori forskellen mellem sitene består. Foredraget handler ikke om, hvordan man lægger sin slægtsfil op eller håndterer den og de smartmatches man får tilsendt. Derimod får du en bedre forståelse af søgemaskinernes funktion og for, hvordan du kan finde oplysningerne i de forskellige databaser.
I samarbejde med Slægtshistorisk Forening Sønderjylland
“Brug DAISY bedre”.
v/ Ulrich Alster Klug
Brug DAISY bedre
Kom og hør Ulrich Alsher Klug fortælle om DAISY.
Statens Arkivers onlineregistratur er i fuld brug på arkivernes hjemmeside, og den er et fantastisk hjælpemiddel. Mange slægtsforskere synes dog, det er svært at benytte DAISY. Ulrich giver et overblik over DAISYs opbygning og demonstrerer, hvordan systemet med fordel kan benyttes.
Hvordan klarer man sig, når slægten stammer fra et andet sted i landet, end hvor man selv bor? Ved at gøre sit forarbejde grundigt, kan man effektivt udnytte et besøg ved et andet landsarkiv eller Rigsarkivet. Desuden ser vi på sammenhængen mellem ArkivalierOnline beta (hvor arkivserierne lokaliseres via DAISY) og DAISY selv, samt hjælpemidler til at bestille det ønskede materiale i DAISY, f.eks. DigDag. Alle der ønsker at foretage arkivstudier i forskellige sammenhænge vil have nytte af dette foredrag.
Foredrages holdes i samarbejde med Slægtshistorisk Forening Guldborgsund.