Torsdag 23.02.: Cand.mag. Per Nielsen: På jagt efter rigdom. Dansk kolonihistorie. 

Hvad var hensigterne med at få handelsstationer og kolonier i Indien, Vestafrika og Vestindien, hvad blev udbyttet, og hvordan endte det? Det er hovedspørgsmålene for denne forelæsning, som også sigter mod at vise nogle af forskellene på de fjerne besiddelser. Det drejer sig om befolkning, økonomi, religion, slaveri, frihed og befolkningernes status inden for den danske stat. Vi skal kort drøfte, hvordan disse kolonier adskilte sig fra Grønland. Forelæsningen ledsages af kort, fotografier, gamle tegninger og malerier.

Torsdag 02.03.: Projektforsker, fil.dr. Louise Sebro:”Når jeg dør, kommer jeg til min mor i Afrika” – Savn og længsel i den koloniale verden.

Et foredrag om de følelsemæssige omkostninger ved at være en del af den koloniale verden. Afrikanere blev ufrivilligt røvet bort fra deres familie og sendt til Vestindien for at arbejde i sukkerplantagerne – og så aldrig deres familie igen. Danske embedsmænd i Tranquebar, på Guldkysten og i Vestindien efterlod forældre, venner, koner og børn. Nyt hjemmmefra var mange måneder undervejs. Ængstelse og savn var en væsentlig del af livet for alle i den koloniale verden – men på forskellige måder for høj og lav.

Torsdag 9.3.: Cand.mag. Per Nielsen: Fru Jensen, James Thompson og andre vestindiske danskere.

Henriette Jensen kom som barnepige til Danmark, blev siden gift, og boede her resten af livet. Vi skal høre om hendes møde med forfatteren og kvindesagsforkæmperen Emma Gad og hendes samtale med kongen. James Thompson kom som sømand, gik i land i København, skal siden have været i Esbjerg og slog sig så ned i Aarhus som restauratør. Han blev gift, og i en årrække havde han et hotel og drev en berømt og berygtet natklub. Siden kom han til Brønderslev for så at blive restauratør i Aalborg, hvor han drev en siden meget kendt natrestaurant Onkel Tom. Ved en præsentation af flere forskellige sorte dansk-vestindere, der har boet i Danmark i størstedelen af deres liv 1880-1950, er det hensigten at vurdere, hvilken betydning det anderledes udseende havde for at slå sig ned, og hvordan myndigheder, presse og manden på gaden opfattede vestinderne. Forelæsningen ledsages af en lang række fotografier af vestindere i Danmark.

Torsdag 16.03.: Assistent Professor Pernille Ipsen: Slavehandlens døtre

Pernille Ipsen vil fortælle om sin nye bog, Daughters of the Trade (University of Pennsylvania Press, 2015). Bogen følger fem generationer af ægteskaber mellem danske mænd og ga kvinder på Guldkysten under og efter den danske slavehandel i 1700-tallet. Mændene fra Christiansborg var helt afhængige af støtte og hjælp fra lokale for at overleve og handle på kysten, og den letteste måde at blive integreret i det lokale samfund var at gifte sig – eller som man sagde på Guldkysten: at cassare. De afrikanske familier brugte ægteskaberne til at knytte stærkere handelsforbindelser til danskerne, og cassare-institutionen blev helt central i slavehandlen.

Foredraget handler om hvordan disse blandede ægteskaber blev til i en fælles dansk-ga forståelse af køn og klasse, og med tiden blev centrale i udviklingen af raciale hierarkier mellem danskere og afrikanere på kysten. Da danskerne ankom til Afrika i begyndelsen af 1700-tallet genkendte de med det samme køns- og klasseforskelle mellem ga og andre afrikanere på kysten, mens ”race” endnu ikke var etableret som socialt hierarki. Handlens døtre følger hvordan race blev til i daglig praksis i mødet mellem ga og danskere på kysten i løbet af 1700-tallet og fortæller historien om en lille gruppe euro-afrikanske kvinder – ”danske kristne mulatinder” – som udnyttede deres unikke position i det nye race-hierarki på kysten til at udvide deres handlerum og etablere sig som slavehandlens døtre.

Torsdag 23.03: Ph.d.-stipendiat v. Nationalmuseet og AU, Simon Rastén: Fra Frederiksnagore til Serampore. Livet i en dansk handelsstation ved Ganges-floden

Nationalmuseet er i disse år involveret i flere store forsknings- og bevaringprojekter i Serampore, der under navnet Frederiksnagore var en dansk handelsstation i Bengalen i Indien fra 1755 til 1845. Administrativt hørte Serampore under guvernøren i Tranquebar, men den var langt større og mere centralt placeret – tæt ved Calcutta, den store metropol i Asien. Danmarks tredje universitet blev oprettet her, og byen var længe blandt de største inden for det danske monarkis grænser. På trods af dette er Serampores historie forholdsvis ukendt, og først for nylig er stedet blevet genstand for selvstændige studier. Med udgangspunkt i nyopdagede kilder fra Calcutta (i dag Kolkata) fortæller Simon Rastén om livet i Serampore under den danske kolonitid. Foredraget kommer tæt på enkelte personer og ser på relationer mellem de forskellige befolkningsgrupper, der prægerede byen: Indo-portugisere, danskere, europæere, rige indiske familier, arbejdere, tjenestefolk og baptistiske missionærer. Derudover fortælles om det tætte samspil mellem udforskningen af historien og nutidens bestræbelser på at sikre Serampores kulturarv for eftertiden.