Danske Skæbner i Mellemkrigstiden
v/ Forskningsstipendiat, cand.mag. Morten Møller
Sammenligninger mellem nutiden og mellemkrigstiden præger i stigende grad den politiske diskussion: Er Europa ved at kollapse i kølvandet på en finanskrise? Er demokratiet ved at krakelere til fordel for dyrkelsen af den stærke mand? Skaber usikkerheden grobund for politisk radikalisering?
Med udgangspunkt i forelæserens forfatterskab føres vi tilbage til 1930’erne. Vi rejser med en dansk kvinde ind i hjertet af Stalins Moskva. Vi drager over Pyrenæerne i selskab med 500 danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig. Vi følger en dansk modstandsleder gennem besættelsestidens København. Hvad drev disse skæbner i Mellemkrigstidens Danmark? Og hvorfor var det for mange af dem kommunismen, der blev svaret på samtidens udfordringer?
- Ellen og Adam – en fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva (Om danske Ellen Schou og norske Adam Egede-Nissen)
- De glemtes hær – et anderledes blik på danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig
- Hvem er Nielsen? – et portræt af kommunisten og modstandsmanden Børge Houmann
Forelæsningerne finder sted kl. 17. 30 på følgende datoer:
6. februar 2017
20. februar 2018
27. februar 2018