Dronningens Gobeliner

v/ Lektor Jørn Buch  

tirsdag 13. september 2016 kl. 13:00
1 gang
Viborg Folkeuniversitet

De 17 farverige gobeliner i Riddersalen på Christiansborg Slot er en billedfremstilling af Danmarks historie, tegnet af kunstneren Bjørn Nørgaard og vævet af franske væverier.

Gobelinerne blev givet som en gave til Dronningen ved hendes 50-års fødselsdag i 1990. Den langsommelige væveproces, som involverede 30 vævere på fuld tid i ti år, betød, at gobelinerne først kom på plads i den nyrestaurerede Riddersal på Christiansborg 10 år senere, i forbindelse med Dronningens 60 års fødselsdag. Ved indvielsen overdrog Dronningen gobelinerne til den danske stat med ønsket om, at de skal tilhøre den danske nation.

Viborg Folkeuniversitet har inviteret Jørn Buch, cand.phil i historie, til at fortælle om baggrunden for gobelinerne, om deres funktion i Riddersalen – og om den holdning til historien, som Bjørn Nørgaard giver udtryk for i billederne.

Dronningens Gobeliner, Vikingetid

Foto: AdamRzepka


Tilmelding sker pr. mail: Viborgfolkeuniversitet@gmail.com
175 kr.