Inden jul skal vi, efter det oplyste , til folkeafstemning om Danmarks retsforbehold i den Europæiske Union. Retsforbeholdet er en af de 4 undtagelser fra EU-samarbejdet, der indgik i Edinburgh-aftalen fra 1993 mellem Danmark og EU efter det danske nej til Maastricht-traktaten. Retsforbeholdet betyder bl.a., at vi fremover ikke kan være med i det overstatslige politisamarbejde, men udelukker os også fra den fælles asylpolitik. Et flertal i Folketinget ønsker nu, at vi i stedet får mulighed for at hoppe ind i samarbejdet på de enkelt-områder, hvor Folketinget mener, det er vigtigt, at Danmark er med – f.eks. politisamarbejdet. Men sagen skal ud til folkeafstemning.

Vi skal kaste et kort blik på samtlige forbehold, men koncentrere opmærksomheden om det retsforbehold, vi skal til folkeafstemning om. Hvorfor tog vi forbehold over for det retlige samarbejde? Hvor er Danmark ikke med og hvad vil man gerne have sikkert grundlag for. Hvorfor kan vi ikke længere indgå i politisamarbejdet? Skal vi også have fælles europæisk strafferet? Og familieret? Og endelig: Hvorfor folkeafstemning og hvilke andre modeller kan tænkes?

De politiske partier er delte. Deres materialer op til folkeafstemningen vil argumentere tydeligt enten for eller imod. Altså et ja eller et nej. Kan vi mon få en lidt mere nøgtern præsentation af problemstillingen? Det agter professor ved institut for samfund og globalisering, Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, at give. Hun underviser til daglig samfundsvidenskabsstuderende i EU-ret og vil trække hovedprincipper og hovedudfordringer op omkring den forestående folkeafstemning.

157019

Torsdag den 29. oktober kl. 19.00-21.00

Borupgårdskolen

Gratis, men tilmelding nødvendig