AFLYST: Aftentur om forårets komme i Skjoldungernes Land for lystfiskerne
v/ Uffe Clemmensen
TILMELDING NEDERST PÅ DENNE SIDE
Aftentur om forårets komme i Skjoldungernes Land for lystfiskerne
”Fra æg til ørred – en aftentur ved Geddebæksrenden” sammen med Uffe Clemmensen, Fmd. for Roskilde og omegns lystfiskerklub (ROLK).
I samarbejde med Folkeuniversitet Skjoldungernes land byder Roskilde og Omegns Lystfiskerklub – ROLK, på en unik oplevelse. Her besøger vi ROLK´s klækkehus, tager ud ved åløbet Geddebækrenden ved Roskilde Golfklub, og sætter små havørreder ud i renden, der løber ud i fjorden lige ved Fjordhuset på Sankt Hans.
Formanden for ROLK Uffe Clemmensen, vil fortælle den spændende historie om ”fra æg til ørred”. Hvordan vi opfisker moderfisk, stryger dem og følger udviklingen i klækkebakken til fiskene skal sættes ud. Ved åløbet taler vi om hvordan vi restaurerer vandløbene, så der bliver optimale gydepladser for havørreden og styrker naturen i hele vandløbet, der løber gennem Sankt Hans området.
Vi mødes tirsdag den 26. april kl. 19.15 ved den store parkeringsplads Boserup Skov (”Den høje”) og fortsætter ad grusvejen Kongemarken på sydsiden af Boserupvej. https://map.krak.dk/m/B9mNW
Praktisk info: Varmt tøj og god fodtøj. Der er kaffe og småkager med på turen.
Vel mødt.
Pris for foredraget incl. gebyr samt adgang til den efterfølgende tur, 100 kr. Tilmelding nedenfor.
Du kan i stedet tilmelde dig alle 6 foredrag om Forårets komme i Nationalpark Skjoldungernes Land til en samlet pris af 450 kr. Læs nærmere ved at klikke HER.
Alle deltagerne inviteres også til at deltage i et stort arrangement i Kattingeværket d. 21. maj, med Roskilde og Omegns Sportsfiskerklub (ROLK), hvor du kan få nærmere kontakt til foreningen og høre nærmere om dens aktiviteter. Nærmere herom senere.
I 2012 var Uffe Clemmensen idemand og initiativtager til etablering af Roskilde Oplevelseshavn, der i dag er et ”mekka” for natur og formidling. I 2013 blev han formand for Roskilde og Omegns Lystfiskerklub ROLK. Gennem årene har klubben ud over lystfiskeriet også arbejdet med naturformidling og forskning bl.a. omkring vores egen stamme af havørreder i Roskilde Fjord. Dette er sket i tæt samarbejde med DTU Aqua. ROLK har eget klækkeri og restaurerer mange åløb i Lejre og Roskilde Kommune. Uffe Clemmensen har udviklet ØrredPatruljen, som er et projekt for unge, hvor de får en kursusuddannelse i vandløbet, restaurering og havørredens biologi. ROLK er partner i Nationalparken Skjoldungernes Land og deltager aktivt i en del naturprojekter
For nærmere information om aftenturen skal du henvende dig til Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, 2275 6699