Mette Gundel vil underholde os med sit foredrag om kvindelige forbrydere i konflikt med straffeloven og offentlige fruentimmere i 1800-tallets forbryderalbum – de første kriminalfotografier.

I 1863 tager Københavns Politi, som de første i Danmark, forbryderalbum med identitetsbilleder i brug. Dette fænomen vandt dog hurtigt indpas i alle større byer i Danmark. Antallet af forbrydelser steg hastigt, og for kvindernes vedkommende var der tale om tyveri, løsgængeri, bedrageri, barnemord, falskneri, indbrud, rufferi, lommetyverier i Tivoli, tørreloftstyverier, butikstyverier, betleri, fosterfordrivelse, ulovlig omgang med hittegods, for blot at nævne nogle få af de endeløse forbrydelser kvinderne tegnede sig for.

Kvinderne behøvede nu ikke at være forbrydere for at komme i albummet, de kunne være prostituerede, som var underlagt benhård kontrol, eller blot have været i kontakt med politiet, så de var registreret som “mistænkelige”.

Blev kvinderne stemplet som kriminelle, åbnede dørene sig til landets mange tugthuse. I foredraget hører vi om et af de værste af slagsen, nemlig Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, som havde hele 99 celler, og vi ser billeder derfra. Dette var forbeholdt kvinder og børn, og livet i denne straffeanstalt var ikke for svage sjæle.