Mennesket har altid stillet sig undrende overfor tilværelsens og livets store spørgsmål, som ofte ikke lader sig besvare: Hvem er du egentlig? Hvad er det for en fantastisk virkelighed, du befinder dig i? Hvad er sandheden? Svarerne forekommer ikke altid troværdige, men kan vi finde indsigt og inspiration i lyset af fysikkens forskningsmæssige fremskridt? Hvilke relationer er der mellem videnskaben og virkeligheden? Fremtrædende forskere får ordet og starter en debat. Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen.

27.09.: Hvad er sandheden? v. mag.art. Bent Raymond Jørgensen Hvad ved vi om stoffets skjulte strukturer – og dets egentlige substans? Hvor tæt eller dybt kan vi gå ned i naturens godt skjulte hemmeligheder? Siden Aristoteles har princippet om årsag og virkning været hovedhjørnestenen i den klassiske forskning: Der sker intet tilfældigt! Men er naturprocesserne resultatet af tvangsmekanismer, eller havde Kant ret, når han skrev, at vi ikke fremleder love fra naturen, men påtvinger naturen dem? Har forskerne de rette redskaber til at skelne mellem virkelighed og vildfarelse? Vi ser på de fundamentale videnskabsteoretiske og metodiske forudsætninger for videnskabelig indsigt og virkeliggørelsen af videnskabens visioner. Der er fokus på udviklingen fra den klassiske sandhed via det sandsynlige og det kontroversielle til det komplementære sandhedsbegreb.

11.10.: Hvordan startede livet? v. professor Hans Ramløv, RUC Vi ser på udviklingen fra de molekylære processer til livsprocesser for at belyse spørgsmål som: Hvad satte livets mirakuløse processer i gang? Hvordan opstod livet? Hvad er forudsætningerne for, at livet kan fortsætte i den form, som vi kender det? Hvad er forskellen mellem levende og dødt stof? Hvorfor kan vi ikke leve evigt? Ligger det i proteinernes komplekse natur, at vi skal dø, eller kan forskerne gennem teknisk snilde med tiden snyde døden i det uendelige? Vi ser på livsprocesserne, deres maskiner og deres forudsætninger?

25.10.: Maskine eller mirakel? v. neurolog, overlæge Jesper Rønager, Rigshospitalet Glostrup Skal mennesket og mere generelt livsprocesserne betragtes som molekylære mirakler eller blot som maskiner? Hvad er bevidsthed? Hvem eller hvad træffer beslutningerne? Skal beslutningsprocesser og bevidsthed blot betragtes som bevægelser og bølger i fleksible strukturer. Er der mulighed for, at forskerne før eller siden vil kunne sætte lighedstegn mellem hjernens molekylære processer og personlighedens forunderlige egenskaber i form af selvforståelse, empati og humor? Eller er det rimeligt fortsat at opretholde den klassiske skelnen mellem de to menneskesyn: Mennesket i Maskinen eller Maskinen i Mennesket?

08.11.: Kan fysik og biologi forenes? v. Professor Henrik Georg Bohr. Center of Computational Bio-Physics Introduktion af kvantemekaniske beregningsmetoder har kastet nyt lys over de fantastiske molekylære og fysiske processer, som foregår inde i den levende celle. Men kan kvantemekanik og molekylær biofysik forenes? Og kan det beskrives på en måde, så også almindelige mennesker kan fornemme, at her er der banet nye veje til at forstå de matematiske og mirakuløse livsprocesser, som involverer DNA-molekylerne og proteinstrukturerne i de biologiske væv og celler. Hvilken betydning har det for forståelse af et sygdomsbillede? Hvilken udvikling er der ved at ske i den molekylære biofysik?

22.11.: Videnskaben eller Gud? v. mag.art. Bent Raymond Jørgensen Enhver beskæftigelse med teologi er mangel på tro, udtalte Popper, og har man først fået troen, så skal man ikke tænke, for med tænkning kommer tvivlen, fremførte Søren Kierkegaard. Men står troen ofte i modsætningsforhold til videnskaben, så er det ikke absolutte modsætninger. For hvordan skal man ellers forklare, at mange jøder har fået nobelprisen i fysik? Skal vi i stedet se troen som inspirationskilder til de store spørgsmål, der satte megen forskning i gang, som vi ikke kunne leve foruden? Her skal vi lytte til troens inspirationskilde, for at få os til at overveje, om der er mere inspiration at hente her. Skulle vi tvivle en smule mere på tvivlen, og lade troens inspirationskilde få lov til et blomstre?