Gartnerhuset i Sankt Hans have: Historisk model for et fremtidigt bæredygtigt byggeri?

v/ Flemming Østergaard Nielsen  

mandag 27. marts 2023 kl. 19:15
1 gang
Jesper Brandt

Gartnerhuset, Sct. Hans, fra 1815

Gartnerhuset på Sct. Hans er opført i 1815 i en tid hvor træ var en mangel. Huset er opført af lerjord – opgravet direkte fra den underliggende moræne, og så stampet. I de efterfølgende 50 år blev der bygget omkring 4000 bygninger i lerjord. Gartnerhuset er et af de få tilbageværende af disse huse.

 

 

 

 

 

Stampet lerhus fra 1928, Husum nord for København

I tiden mellem de 2 verdenskrige var der igen mangler – nu var det byggematerialer der manglede. Lerjord var der alle vegne, så det blev brugt. Ministeriet udarbejdede en generel godkendelse.

 

 

 

 

 

 

Lerhus fra 1987, Svebølle ved Kalundborg

Da interessen for økologi og vedvarende energi voksede, blev begrebet bæredygtighed i byggeriet introduceret. Boligministeriet/ Byggeriets Udviklingsråd fik udarbejdet en vejledning.

 

 

 

 

 

 

Lerhuse bygget af ubrændt lerjord er måske den mest bæredygtige form for byggeri i dag. For traditionelt byggeri er en væsentlig bidragyder til CO2 øgningen og dermed til klimaforandringerne. Og fremstilling af cement er en af de helt store klimasyndere.

Men lerjord er der masser af. Den består af silt, sand, grus og småsten samt ler, og er betegnelsen for den moræneaflejring, der ligger lige under muldlaget her i Danmark.  Ubrændt lerjord er til forskel fra mursten og teglsten ikke brændt i et teglværk. Og ubrændt lerjord anvendes uden brug af cement.

Så i de kommende år skal byggeriets bidrag til klimaforandringen nedbringes – igen vil lerjord komme i anvendelse. DTU og andre forskningsinstitutioner samt bygherreforeningen og byggeindustien har igangsat en udvikling.

 

Om foredragsholderen:

Flemming Østergaard Nielsen er uddannet arkitekt fra kunstakademiets Arkitektskole, afgang 1975. Han har i alle årene arbejdet men bæredygtigt byggeri herunder anvendelse af lerjord. Han har skrevet om lerjords byggeri, foretaget studierejser samt holdt foredrag om emnet.

Flemming Østergaard Nielsen har boet i Gartnerhuset på Sct. Hans i 10 år.

 

Pris: 120 kr. Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet vælge at tilmelde dig alle 4 foredrag i serien Byggeskik og byggefunktioner i Sankt Hans området for 380 kr. Så sparer du 100 kr. For tilmelding og nærmere information se HER.

For nærmere information om serien Nationalparker for bæredygtig udvikling, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, eller Mobil 2275 6699.

 


120 kr.