DRIFTIG FORRETNINGSMAND SENDTE PENGE HJEM

Måske hang hans farmors uvilje mod mandens fortid sammen med den lange forlovelse, de måtte igennem. I alt syv år måtte hun vente på ham, før de omsider blev gift.

Min farfar var oprindelig bagersvend i Ribe. Men han blev træt af at skulle stå op midt om natten for at gå på arbejde, og i 1911 rejste han sammen med tre andre til St. Croix for at virke som gendarm.

Gendarmerne var soldater, der fungerede som politi. For at komme i betragtning skulle man have en ren straffeattest og i øvrigt være ugift. I første omgang bandt man sig for tre år, og derefter kunne ansættelsen forlænges med et år ad gangen.

Min farfar var allerede forlovet, da han tog af sted. Det lykkedes ham at holde kontakten med min farmor, som arbejdede på Frederiksberg Hospital. Under opholdet på St. Croix lærte min farfar sig at fotografere, og han drev et lille marketenderi for sine kolleger på kasernen. Her solgte han bl.a. sodavand, snus, tobak og postkort med hans billeder, som de udstationerede kunne sende hjem til familien i Danmark. Han fik en god lille forretning ud af det og sendte jævnligt penge hjem til min farmor. Da de tre år var gået, vendte han hjem, og de kunne omsider blive gift.