04.10.: Polarekspeditioner og Grønlandsforskning v. lektor Kristian Hvidtfeldt Nielsen

Polarhelte som Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen drog på Grønlandsekspeditioner, der var ekstremt farefulde og krævede stort vovemod. I løbet af 1900-tallet gjorde moderne teknologi udforskningen af Grønland mindre strabadserende og dermed mere udbytterig, og vores forståelse af landets natur, historie og kultur blev mere nuanceret. Under Den Kolde Krig blev Grønland et geopolitisk brændpunkt som følge af landets placering midt mellem de to supermagter henover Arktis. USA indledte en intensiv geofysisk udforskning af landet for at etablere en strategisk magtposition i Arktis – med eller uden den danske regerings billigelse. Da miljøforskningen begyndte at vokse frem i slutningen af 1960’erne, var det ironisk nok den militære forskningsindsats, man byggede videre på.

I foredraget giver lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet, indblik i Grønlandsforskningens historie og beretter om modige mænd, militære installationer og miljøforkæmpere der knytter sig il udforskningen af landet i det høje Nord.

11.10.: Grønlands iskerner afslører fortidens klima v. Helle Astrid Kjær, Niels Bohr Institut

De ca. 3 km lange iskerner fra Grønland kan berette om fortidens klima og variationer i dette fra sidste mellemistid for ca. 100.000 år siden og helt frem til i dag. Gennem højt opløste data kan de enkelte år skelnes fra hinanden. I iskernerne kan man udover fortidens temperatur- og nedbørsvariationer mellem istidernes kommen og gåen også få information om skovbrande, støvstorme og vulkanudbrud og dermed undersøge disses påvirkning af klimaet på både den korte og den lange bane. Vi kan se menneskeskabte ændringer i klimasystemet, og endelig er iskernerne det eneste arkiv vi har over fortidens drivhusgasser og disses variationer. I dette foredrag vil jeg berette om, hvordan vi når frem til disse interessante målinger og give eksempler på banebrydende resultater fra iskernerne; hele vejen fra ekspedition på Grønlands indlandsis, metoder til måling af isen og til endelig analyse og implikation for vores forståelse af klimasystemet.

25.10.: Grønlands aktuelle udfordringer v. historiker, journalist Susanne Christiansen og fhv. adm. direktør i Hjemmestyret Kaj Kleist

Arktis og Grønlands fremtid er i det udenrigspolitiske fokus, og stadig flere besøger landet i nord. Få den aktuelle status, kom bag om problemerne og få de historiske begrundelser, kort sagt, bliv orienteret om Grønlands nyere historie og fremtidsmuligheder – set med grønlandske øjne.

Arktis’ fremtid og Rigsfællesskabets fremtid, Grønland som selvstændigt land, økonomi/udnyttelse af råstoffer med eller uden uran, sprogets betydning, kammerateri i den grønlandske ledelse. Dette er nogle af de emner, som vi vil komme ind på.

Kaj Kleist er tidligere øverste embedsmand i det grønlandske hjemmestyre og er nu ansat i mineindustrien. Han er hovedpersonen i Susanne Christiansens historiebog: Kajs Grønlandskrønike – magt, håb og kampe på vejen mod det moderne Grønland (Informations Forlag, 2015), som deltagerne med held kan orientere sig i.

01.11.: Klimaforandringer og indlandsisen v. geolog, associate professor Nicolaj Krog Larsen

Nicolaj Krog Larsen modtog i 2010 ”Ung Eliteforskerpris” i forbindelse med en større bevilling fra det danske forskningsråd. Bevillingen skulle bruges til at udvikle nye metoder til at undersøge, hvordan den sydlige del af indlandsisen reagerede på naturlige klimavariationer. I øjeblikket er blikket rettet mod Nordgrønland, hvor en stor bevilling fra Villum Fonden har gjort det muligt at fortsætte undersøgelserne i et af de mest ugæstfrie steder i Grønland. 16 ekspeditioner til Arktis er det blevet til, og det er erfaringerne og resultaterne herfra, vi skal høre om.