I en andens sko

v/ Sociolog Anette Prehn  

onsdag 16. januar 2019 kl. 19:30
1 gang
Gødvad Folkeuniversitet

Føles svigerfamilie-besøgene som en sur pligt? Eller dit barns opførsel som en bevidst provokation? Kan din kollega eller chef irritere dig grænseløst? Eller føler du dig fastlåst i andre af dine relationer?

Hjerneforskningen viser, hvor svært det kan være at se hverdagens udfordringer fra nye vinkler. Men at kunne tage nye “billeder” med hjernen er vigtigt for vores trivsel og samspil med hinanden – og det er heldigvis til at lære.

Anette Prehn har udviklet en enkel metode, som kan være en hjælper i alle sammenhænge, fordi den bor på din hånd. Den baserer sig på hjernens spilleregler og hjælper dig med at se flere nuancer af situationer og relationer. Dermed regulerer du dine følelser – til glæde for både dig selv og dem, du er i samspil med.

Anette Prehn er især kendt for sine bøger i HJERNESMART- og HJERNEVENNER-serien, der hjælper voksne, unge og børn med at forstå og begå sig bedst muligt ud fra hjernens spilleregler. Med sin nyeste bog ”FLIP – hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede” melder Anette Prehn sig ind i den højaktuelle debat om mental sundhed, fejlkultur og stress og hvor vigtigt det er, at vi forstår, at vores fortolkninger af en situation har direkte betydning for, hvad vi føler og gør. Anette Prehn er formand for Det Nationale Stresspanel, nedsat af seks minister, der i januar 2019 offentliggør 12 konkrete handlinger, der samlet set vil bidrage til at knække den opadgående stresskurve i Danmark.