Israel/Palæstinakonflikten i en Mellemøsten i oprør og omvæltning

v/ Journalist Hanne Foighel  

onsdag 23. november 2016 kl. 14:00
1 gang
Sønderborg Folkeuniversitet

Hvordan ændrer det situationen i Palæstina/Israel konflikten at fem års krig i Syrien har ændret Mellemøstenlandkortet. Hvad betyder det, at Shia-Sunni konflikten er kommet helt frem til overfladen og har engageret Iran og Saudi Arabien meget tæt på den israelsk/palæstinensiske virkelighed..

Det er 68 år siden Israel blev en stat, 49 år siden besættelsen af Gaza og Vestbredden blev en del af virkeligheden for israelere og palæstinensere og over 20 år siden Osloaftalen blev underskrevet. Men endnu er der ikke fred og nu er den vante orden i nabolandene under opbrud.

Og hvad sker der storpolitisk: Vil Obama nå at tage et initiativ? Vil Frankrigs ønske om at jump-starte en fredsproces med en international konference blive til noget? Vil Sikkerhedsrådet vedtage en resolution, der binder Israel og palæstinenserne til at oprette to stater?

Kl. 14:00-15:30: Forelæsning 1
Kl. 15:30-16:15:  Kaffepause
Kl. 16:15-17:45:  Forelæsning 2

 

Hanne Foighels stemme har i over 25 år fortalt, forklaret og fortolket Israel og Mellemøsten.

 I Weekendavisen, Berlingske Tidende og Politiken, og især har hendes kyndige og vidende stemme lydt fra Radioavisens morgennyheder over Orientering på P1 til fjernsynets Deadline på DR2.

Hendes evne til at observere, med passion at grave sig ind under overfladen og samtidig stille tvivlende og kritiske spørgsmål har gjort hende til en ’anden slags’ formidler af et område der behandles løbende i dagspressen, men som ofte præsenteres ude af den store sammenhæng.


180 kr.