Jubelåret 2016 – og jubelårsvandringen i Det andet Rom

 

lørdag 13. februar 2016 kl. 15:00
1 gang
Helsingør/Nordsjællands Folkeuniversitet

I år 1300 proklamerede pave Bonifacius VIII det første jubelår. Siden har der været fejret 26 ordinære og et utal af ekstraordinære jubelår. Nu har pave Frans proklameret, at 2016 skal være et ekstraordinært jubelår  – for barmhjertigheden. Verdens tilstand taget i betragtning kan beslutningen næppe siges at være overflødig (Se yderligere på nettet under Jubelår)I

Historien om jubelårene og forberedelserne til det snarest kommende arbejder lektorerne Bonnie Hegner og Claus Glunk med til en bogudgivelse, og de vil tilføje nyt materiale under et studieophold på det danske Akademi i Rom i efteråret 2015. I et samarbejde Sct. Vincent, Helsingørs Katolske kirke indbyder vi til en kulturhistorisk eftermiddag om jubelår og pilgrimsvandringer.

D. 8. december 2015 åbnes den hellige dør, først i Peterskirken og dernæst i de tre øvrige store pilgrimskirker, Pauluskirken, Laterankirken og Santa Maria Maggiore, og der forventes millioner af pilgrimme i løbet af året, som vil vandre pilgrimsruten og opnå jubelårsaflad for dårlige vaner og handlinger og konsekvenserne heraf. Men også mange turister vandrer ruten, da man her går igennem store dele af renæssancens og barokkens Rom, også kaldet Pavernes Rom eller Det andet Rom.

Vi vil i løbet af denne eftermiddag få sat såvel historiske, kirkehistoriske som kulturhistoriske  perspektiver på jubelårstraditionen og –vandringen, og bl.a. undersøge:

Hvor stammer den fra, og hvordan har den udviklet sig?

Hvilken kirkepolitisk betydning har traditionen haft?

Hvilken indflydelse har jubelårene haft på byen Roms udvikling?

Hvilke seværdigheder møder man på vandringen?

 


Medlemmer af menigheden i Skt. Vincents kirke kan tilmelde sig direkte til kirken.
75 kr.