Kærlighedens logik. Om hvorfor det går godt eller galt i parforhold
v/ Gitte Duus
Kærlighedens logik. Om hvorfor det går godt eller galt i parforhold. Erfaringer fra en parterapeuts praksis.
I vort moderne samfund er skilsmisseprocenterne fortsat stigende, og mange par og familier oplever store udfordringer: Man synes måske den anden er lovlig negativ og kritisk, eller man oplever sin partner være uengageret og ikke bidrage tilstrækkeligt til fællesskabet. I nogle par ophører nærheden, og andre oplever utroskab. Men hvorfor havner nogle af os i disse negative samspil i vore parforhold, og hvad kan vi gøre for at bevare de positive følelser for hinanden? Dette vil foredragsholderen give sit bud på gennem fremlæggelse af eksempler og nyere forskning indenfor kærlighed og parforhold. Til illustration vises korte filmklip, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål.
Gitte Duus er parterapeut, Ph.d. og tidl. lektor ved Aalborg universitet. Har boet i Ærøskøbing siden januar 2015. Er gift på 22. år men har været separeret en kort periode. Se evt. mere: www.gitteduus.dk