Kometer og dannelsen af Solsystemet
Stubbe Faurschou Hviid er haslevvit. Student fra Haslev Gymnasium juni 1987. Studier ved Niels Bohr Instituttet 1987-1992. Tilknyttet Marsgruppen fra 1992 som ph.d. studerende.
Marsgruppen blev ledet af den landkendte professor Jens Martin Knudsen (1930-2005), også kaldet marsmanden. Marsgruppen opfandt og udviklede de små magneter, som blev anbragt på marssonden Mars Pathfinder. Denne blev endelig opsendt 4. dec. 1996 og landede på planeten 4. juli 1997 medbringende bl.a. det første lille køretøj på planeten, ”Sojourner”. Marsgruppens medlemmer deltog i styringen af sonderne og medfølgende databehandling af observationerne.
Senere kom Stubbe Faurschou Hviid til DLR (German Aerospace Center) i Berlin. DLR har og har haft ansvaret for styringen af rumsonden ”Rosetta”, der nu kredser omkring kometen ”67P/Churyumov-Gerasimenko”. Rosetta blev opsendt 2. marts 2004 og nåede kometen august 2014 efter 10 års rejse i solsystemet. Rumsonden gik i omløb omkring kometen og landsatte landingsmodulet ”Philae” 12. november 2014. Efter nogle gevaldige rejehop forsvandt Philae delvis i skygge. I forsommeren 2015 vågnede Philae op igen og sender nu information. Rosetta følger kometen på dens vej omkring Solen.
Studiet af kometer og meteoritter er vigtigt for forståelsen af solsystemets udvikling, da disse himmellegemer er dannet før Solen og planetsystemet. Stubbe Faurschou Hviid deltager i denne forskning fra første parket og vil berette om seneste nyt fra Rosetta og Philae.
med 1 forelæsning, kl. 17.00 – 19.00
Tid: Mandag 24. august, 2015. BEMÆRK venligst dato
Sted: MSG Haslev, Skolegade 31.
Senior forsker, dr. Stubbe Faurschou Hviid.
————————————————————————————————————–