Forelæsningsrække: Kunstens materialer, teknikker og tilstand

v/ Mathilde Teglgaard Nielsen  

tirsdag 02. februar 2016 kl. 15:30
3 gange
Sønderborg Folkeuniversitet

Hvad kendes en ægte Rembrandt på? Og malede impressionisterne deres friluftsmalerier i ét stræk? Med afsæt i en række cases fra antik kunst til samtidskunst stiller forelæsningerne skarpt på teknisk kunsthistorie.

Denne tværfaglige disciplin, der udøves af konservatorer, naturvidenskabsfolk og kunst- og kulturhistorikere, fokuserer på kunstværket som et fysisk objekt. Hvilke materialer og teknikker blev brugt i værkets skabelse? Hvordan er værkets tilstand? Og i hvilken grad har værket sit originale udseende?

Ved hjælp af moderne videnskabelige undersøgelsesmetoder og mere traditionelle kunsthistoriske metoder bevæger den tekniske kunsthistorie sig både på og under kunstværkets overflade og gør os klogere på bl.a. værkets tilblivelsesproces, ophavsmand og bevaring. Kunsthistorien er rig på eksempler på små og store misforståelser af kunstnere og perioder, der let kan opstå, hvis vi ser bort fra kunstens materialer, teknikker og tilstand. Tænk blot på den sejlivede idé om den marmorhvide antik!

I samarbejde med Sønderjyllands Kunstskoles Venner.

Foredrag v/ cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen

Forelæsningsrækken finder sted:

  • Tirsdag den 2. februar 2016 kl. 15.30
  • Tirsdag den 9. februar 2016 kl. 15.30
  • Tirsdag den 23. februar 2016 kl. 15.30

Tilmelding på mail: fu.soenderborg@gmail.com
270 kr. for 3 foredrag