Formålet med seminaret er at sætte fokus på eksistentielle og kulturelle aspekter af livet på landet før, nu og i fremtiden.

De fire foredragsholdere er aktuelle stemmer i debatten om landbokultur.

Til hvert foredrag vil der være replik fra en lokal stemme.

Tidligere boede de fleste på landet og der var et naturligt fællesskab omkring arbejdet. Det understøttedes af

mejeri, smed, købmand og andre håndværkere i landsbyerne. Man var sammen i skole, forsamlingshuset og i

kirken, deltog i det lokale foreningsliv og var i det hele taget forenet i en fælles forståelse af tilværelsen.

”Den lille grå” Ferguson blev symbol på forandringerne i landbruget fra 1950´erne med mekanisering og

sammenlægning af gårde frem mod medlemskabet af EU i 1972. Stordrift og industrialisering tog herefter

endnu mere fart. Konsekvensen blev en stigende affolkningen af landområderne og landsbyerne blev tømt for

håndværkere og servicefunktioner.

Generationerne efter 1972 har sjældent eksistentielle rødder i arbejdsfællesskab i familien eller i lokale fællesskaber

i sogn, skole, forsamlingshus, gymnastikforening, m.v.. Mange har heller ikke natursyn fra en opvækst

i landlige omgivelser. Landsbyerne og de nedlagte landbrug er nok beboede, men mange har deres arbejdsliv

og interesser andre steder end i lokalområdet. Nogle forsøger at holde fast i fællesskabet og foreningslivet,

men når naturlige samlingssteder som skolen og den lokale købmand lukker, kan det være op ad bakke.

Der ses dog nu en vis interesse for at flytte fra de større byer, at skabe nye livsformer og fællesskaber på landet.

Nogle tager springet, og det giver håb om, at en landbokultur kan udvikles fremfor at afvikles.

Livet på landet rummer mulighed for at kultur, natur og erhverv mødes i hverdagen.

Med seminaret ønsker vi at drøfte visioner for givende livsformer på landet fremover, og at give inspiration til

udvikling af en Landbokultur version 2.0 – til ”Mulighedernes land”.kl.

Program

kl. 9.30 Velkomst v. formand for Lemvigegnens Landboforening Bent Graversen og formand for

Folkeuniversitet i Lemvig Lars Ebbensgaard. Lars Ebbensgaard er dagens ordstyrer

kl.09.45 Landbokulturens mentalitetsmæssige baggrund og dens forvandling

Ove Korsgaard, forfatter, debattør, professor em. dr. pæd., Aarhus Universitet

kl.10.30 Replik fra Bo Larsen, rektor for Lemvig Gymnasium

kl.10.45 Debat

kl.11.00 Pause m. kaffe

kl.11.15 Mennesket i centrum og samfundet i udkanten -”Mulighedernes land”

Viggo Mortensen, professor em. i teologi, medstifter af Oprør fra Udkanten

kl.12.00 Replik fra valgmenighedspræst Hans Nørkjær

kl.12.15 Debat

kl.12.30 Middag leveret af Slagter Mortensen: Flæskesteg med tilbehør og vin.

Kl.13.15 Landbokultur 2,0 – Nostalgi eller Vision Malte Tellerup, forfatter, Nees

kl.14.00 Replik Ruben Fjord Bredholt, fysioterapeut, Lomborg kl.14.15

Debat

kl.14.30 Pause m. kaffe

kl.14.45 Det gode liv på landet – Er der grobund for en samlende Landbokultur?

Egon Noe, professor i landdistriktsudvikling ved SDU i Esbjerg.

kl.15.30 Replik fra Anders Mejdahl, landmand, menighedsrådsformand, Hygum

kl.15.45 Landbokultur version 2,0 ”Mulighedernes Land”- Plenumdebat om problemer og muligheder for

fremtidens landbokultur

kl.16 30 Afslutning med sang ”Mens jorden driver roligt rundt” af Inger Christensen.

Ove Korsgaard har i sin bog ”Solskin for den sorte muld”

(2013) beskrevet landbohistorie ud fra sin egen familiehistorie

på Mors igennem 4 generationer. Han beskriver

også sin egen livsbane fra karl på landet med forventning

om, at han ville overtage fødegården, til et aktivt virke

som lærer i de frie skoler, forstander, forsker, professor,

engageret foredragsholder og skribent om ”folkelighed”

bl.a. i bogen Folk” (2013) i serien Tænkepauser fra Århus

Universitetsforlag. Ove Korsgaard er aktuel med bogen

”Grundtvig rundt. En guide”.

Viggo Mortensen har i sin bog ”Gammelgård”(2017) beskrevet

sin egen livsbane fra opvæksten på en midtfynsk

gård, hvor han som den yngste af 4 børn fik mulighed for

at ”blive ved bogen” til en universitetskarriere og arbejde

i Det lutherske Verdensforbund i Geneve.

Han beskriver sin egen vej tilbage i 2008 til en landbokultur

med respekt for traditioner i en ny virkelighed

på Ærø. I bogen ”Oprør fra Udkanten – Mulighedernes

Land 2.0” belyser han sit engagement og sine visioner i

udkantsdebatten.

Malte Tellerup er en ny stemme i dansk prosa. Han er

opvokset med rødder i fynsk ”muld”. Han er uddannet

cand.mag. i litteratur. I 2016 flyttede han fra Nørrebro i

København til vestjyske vidder ved Nissum Fjord langt

fra alfarvej. I debutromanen ”Markløs”(2017) beskriver

han med en fynske sprogtone naturen, marklandskaber

under afvikling, braklægning, forfald af huse og produktionsbygninger.

Han drager paralleller mellem fragmenterede

familierelationer og forfaldet i marklandskabet og

stiller spørgsmålet, gør vi nok for genopdyrke begge dele.