Langsigtet udvikling af mere multifunktionelle landbrugslandskaber gennem omfordeling af jordejerskab

v/ Søren Præstholm  

torsdag 09. marts 2023 kl. 19:15
1 gang
Jesper Brandt

De store landboreformer i 1700-tallet medførte bl.a. store forandringer af de enkelte gårdes jordbesiddelser. Ved den såkaldte udskiftning fik jordejeren omfordelt og samlet sin jord på et eller få lodder, så den kunne dyrkes mere effektivt. I dag står vi måske igen overfor et behov for en større jordreform – endda i en grad, så det blev nævnt i det forståelsespapir, som Mette Frederiksen præsenterede ved regeringsdannelsen i 2019. De seneste årtiers strukturudvikling i landbruget har nemlig medført, at mange gårde er blevet nedlagte og jorden lagt sammen med andre ejendomme, så den enkelte landbrugsbedrift ofte har dyrkningsjorden liggende spredt over et større område. Samtidig efterspørger samfundet et landskab som i højere grad giver plads til miljø, biodiversitet, kulturværdier, rekreative muligheder og klimainitiativer.

 

Område skabt gennem multifunktionel jordfordeling

Over de senere år har forskellige projekter afprøvet mulighederne for at gennemføre såkaldte multifunktionelle jordfordelinger med henblik på at ejendomsstrukturen bedre kan imødekomme både landbrugsproduktionen og de mange andre samfundshensyn. Oplægget giver eksempler fra nogle af disse pilotprojekter og diskuterer muligheder og udfordringer, hvis jordfordeling skal anvendes til at udvikle mere multifunktionelle landbrugslandskaber.

 

 

 

 

 

 

 

 

Om foredragsholderen:

Søren Præstholm er kulturgeograf, Ph.d., og har gennem årtier beskæftiget sig med udviklingstendenser i det danske landskab – de senere år med fokus på den rekreative anvendelse af landskabet og naturen. Han har indgået i den tværfaglige forskningsgruppe, der har evalueret fire pilotprojekter for multifunktionel jordfordeling under det såkaldte Collective Impact-initiativ. Ansat på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

 

 

Pris: 120 kr. Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet vælge at tilmelde dig alle 6 foredrag i serien Nationalparker for bæredygtig udvikling for 580 kr. Så sparer du 140 kr. For tilmelding og nærmere information se HER.

For nærmere information om serien Nationalparker for bæredygtig udvikling, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, eller Mobil 2275 6699.

 


120 kr.