Livets gang i Egoland

v/ Ivar Gjørup, Tegner og cand.mag. (1977) i klassisk filologi fra Aarhus Universitet  

onsdag 21. november 2018 kl. 19:30
1 gang
Folkeuniversitet i Lemvig og Lemvig Museum

Livets gang i Egoland
Ivar Gjørup har som Gantriis over en lang årrække leveret daglige striber til aviserne. Gjørup har tegnet og fortolket sin samtid i Politiken og Information gennem serien Egoland, som ligesom Livets gang i Lidenlund har et gennemgående persongalleri, som forfatteren dagligt har sendt ud på nye oplevelser. I Egoland er den gennemgående figur Divus Madsen, det guddommelige massemenneske, og Gjørup vil i foredraget fortælle om sit arbejde med serien og med at skabe liv i sine figurer ved hjælp af stribernes få daglige vinduer. Hvor meget og hvordan bruger en tegner sig selv og sin hverdag i arbejdet med striberne? Hvordan skaber man tegneseriekunst på 3-4 daglige vinduer i avisen? Og hvordan mon det er at tage livet af sin figur når arbejdet stopper? Disse spørgsmål – og meget mere – vil tegner, forfatter og klassisk filolog Ivar Gjørup tale til os om. Ivar Gjørup modtog i 2017 Holbergmedaljen og Georg Brandes-prisen, som især blev tildelt Gjørup af to årsager: Egoland og det store værk Platons Gåde om skrift, filosofi og Platon. Vi kan glæde os til et underholdende foredrag, som vil gøre os klogere på avisstriben som kunst og underholdning og på det sjove og hårde arbejde med at skabe liv i figurerne.