Forelæsningsrække: NYE ØJNE: Vincent van Gogh, Paul Gauguin & Paul Cézanne

v/ Kunst- og designhistoriker, cand.mag., mag.art. og ph.d. KU Niels Marup.  

torsdag 03. marts 2016 kl. 17:00
3 gange
Haslev Folkeuniversitet

Det mest markante traditionsbrud i den moderne kunsts fødsel indtræffer i slutningen af 1800-tallet. Individualister som van Gogh, Gauguin og Cézanne sætter med deres malerier nye grænser for billedkunsten, som det omgivende samfund er meget længe om at acceptere, men nu ganske forunderligt, er det mest grundlæggende og kostbare.

Fra at være næsten usynlige indenfor kunsten, er de blevet hele grundlaget for den moderne kunsts udvikling. Det brud med hele den europæiske tradition, der udspiller sig med Frankrig som centrum op gennem slutningen af 1800-tallet, forskyder maleriet bort fra at repræsentere verden og iscenesætte de basale tekster: Biblen og de klassiske mytologier.

Til gengæld giver billedet mulighed for at tænke ud fra sig selv og forstå meningerne mere individuelt. Billederne selv giver nye indblik i verden og skitserer en ny form for liv og etik, der har en meget stor åbenhed i forhold til betragteren og den forforståelse hun kommer med.

Foredragene fordyber sig i denne skabelsesproces både i forhold til maleteknik, erkendelse og de sociale forandringer, der præger denne periode.

 

Foredragene finder sted kl.  17.00 – 19.00

Tid:
Torsdag 03.  marts,  2016.
Torsdag 10.  marts,  2016.
Torsdag 17.  marts,  2016.


Tilmelding til Knud Jepsen på jepsenknud@gmail.com
100 kr. pr. forelæsning. Der kan betales kontant ved forelæsningen.