Forelæsningsrække med nedslag i otte lands kunsthistorie.

Forelæser er mag.art i kunsthistorie Anne Lie Stokbro.

Program:

13. september 2017 kl. 13.15 – 16.00
SIND OG DRØM. Romantikere og nazarenere i Tyskland, cirka 1800-1830.
Tyske romantiske malere som Casper David Fredrich og Philip Otto Runge søgte i 1800-tallets begyndelse svar på menneskelivets store ,eksistentielle spørgsmål. Med ånd,skønhed og stemming skabte de smukke værker,der også i dag åbner beskuerens sind mod store komplekse ideer udenfor. Nazarenerne hører til i slutningen af den tyske romantik, hvor de dyrkede et middelalder – og renæssanceinspireret kunstideal. Vi møder malere som Friedrich Overbeck og Franz Pforr.

20. september 2017 kl. 13.15 – 16.00
Realisme og idealisme i England cirka 1820 -60
Med kunstnere som realisten John Constable, romantikeren H.M.W. Turner og prærafaelitterne Dante Gabriel Rossetti,William Holman Hunt og John Everett Millais er engelsk 1800-talskunst præget af store udsving mellem den nære virkelighedsskildring og en idealiseret kunst. John Constable malede det, han så, Turner både det han så, og det, han følte, mens prærafaelitterne søgte tilbage til den italienske renæssance for der at finde inspiration til en ophøjet, idealiserende kunst.

4. oktober 2017 kl. 13.15 – 16.00
Friluft og farve- fransk naturalisme og impressionisme cirka 1870-90
La vie moderne, det moderne liv, blev efter 1800-tallets midte omdrejningspunktet i fransk kunst. Man betragtede virkeligheden, malede den fri luft og var i det hele taget optaget af naturen, hverdagen og menneskenes gøren og laden. Naturalister som Edouard Manet og Gustave Calliebotte og impressionister som Claude Monet, Pierre.August Renoir og Alfred Sisley hører til den moderne verdens malere.

11. oktober 2017 kl. 13.15 – 16.00
Wiener Secessionen – østrigsk symbolisme og jugend cirka 1900
Omkring 1890 vender den østrigske avantgarde sig væk fra virkeligheden og søger i stedet at sætte form på tilværelsens åndelige aspekter, på følelser,stemninger, anelser. I et formsprog som sætter lighedstegn mellem skønhed og sandhed, skildrer kunstnere som Gustav Klimt, Koloman Moser, Ferdinand Hodler m.fl. en verden på kanten af et nyt århundrede.

1. november 2017 kl. 13.15 – 16.00
Flade og form, Fart og tempo – international Modernisme i Frankrig, Italien og Rusland 1905-30
I årene fra 1905 til cirka 1930 ændrede kunsten sig dramatisk, da den ene avantgardistiske kunstretning afløste den anden, alt sammen i jagten på det sande udtryk for en moderne verden i hastig forandring. Franske kubister som Pablo Picasso, Juan Gris og Fernand Leger splintrede det perspektiviske billedrum og dyrkede i stedet fladen, fauvisten Henri Matisse frisatte farven, og italienske futurister som Giorgio Severini og Giacomo Balla og den russiske rayonnister som Natalia Goncharova og Mikhail Larionov dyrkede bevægelse og dynamik.

8. november 2017 kl. 13.15 – 16.00
Dekadence, absurditet, tegn og underlige gerninger – fra tysk dadaisme til spansk surrealisme, cirka 1915-39
De tyske dadaister brugte collage, objekter og installationer i deres antikunst og spanske surrealister brugte tegn, personlige symboler og syner for at gøre op med den traditionelle kunst, som gennem århundreder havde ligget under for kristen moral og borgerlige idealer. I stedet satte dadaister og surrealister det absurde, det spontane, det irrationelle, det ubevidste. Blandt de førende dadaister er Hans Bellmer, Kurt Schwitters, Raoul Hausmann, John Heartfield, George Grosz og Joan Miro. Salvador Dali, Luis Bunuel og Oscar Dominguez hører blandt de spanske surrealister.