Trods en mærkbar invasion af engelske ord, skal det danske sprog nok klare sig – det har været ude for det, der var værre! Det mener i hvert fald hovedredaktøren af et nyt storværk i 6 bind om det danske sprog, Ebba Hjort.

Første bind af Dansk Sproghistorie er netop udkommet hos Dansk Sprog- og Litteraturselskab, efter 10 års forarbejde og med bidrag af et stort antal sprogforskere. Det er Ebba Hjort, vi skal møde ved denne forårets første salon.

Dansk Sproghistorie 1-6 følger og beskriver det danske sprogs udvikling fra de ældste runeindskrifter til dagens sms’er. I de 6 bind fortælles om hvordan sproget har ændret sig: Hvad er der sket med udtalen og retskrivningen? Med grammatikken og ordene? Med det danske sprogs status og befolkningens, autoriteternes og forfatternes brug af sproget? Med rigssproget, dialekterne og sociolekterne?

Og hvilke påvirkninger har fremkaldt ændringerne? Der er beretninger om brugen af det danske sprog uden for Danmark, fx i Island, i EU og på Guldkysten, og om brugen af andre sprog i Danmark, fx latin, engelsk og nyere indvandrersprog.

Dansk Sproghistorie kommer hele vejen rundt om sprogene i Danmark og dansk i verden – før og nu – og giver baggrund for at forstå sprogets betydning for vores identitet og for at vurdere det danske sprogs aktuelle status og fremtid.

Første bind har titlen Dansk tager form. Bindet rummer emner lige fra det danske sprogs etablering over beskrivelser af sprogets udvikling og betydning for dansk identitet til gennemgang af de skriftformer, der gennem historien har været brugt som meddelelsesmiddel.

I foredraget fortælles dels om værket som helhed, dels trækkes nogle af de store kilder til vores viden frem (bl.a. Guldhornsindskriften, Jellingstenen, et kalkmaleri med indskrift, Jyske Lov og Leonora Christinas Jammerminde).