Saloner på Skibsklarerergården

 

onsdag 05. oktober 2016 kl. 19:00
6 gange
-

I efteråret 2016 indleder Helsingør/Nordsjællands Folkeuniversitet et nyt samarbejde med Museum Skibsklarerergården i Strandgade 91 tæt på stationen.

Vi indbyder til foredrags- og samtaleaftener under overskriften SALONER. Det vil være om emner, der har samfundsmæssig, kulturpolitisk eller blot almen aktualitet, og vi håber meget at kunne interessere – de interesserede. Der er plads nok til, at vi kan blive en god forsamling. Men mange flere kan vi heller ikke være.

Salon-ideen er fransk, hvorfra den også nåede til Danmark – og til Hellebæk. Oprindelsen skyldtes stærke kvinder, der for mere end 200 år siden indbød begavede mennesker i politik og kunst til at give et oplæg om et vedkommende emne – med mulighed for efterfølgende samtale. Man indledte ofte med musik, og der ville også være et kulinarisk bidrag.

Det er vores eget museums kyndige kvinder, der har inspireret os til at realisere disse saloner. Vi håber også at kunne indlede med et kort kunstnerisk bidrag, typisk musik, og der vil også være et mindre kulinarisk tilskud.

Efterårets saloner afholdes i oktober-november, og man vil kunne tilmelde sig salonerne enkeltvis eller bestille et partout-kort til samtlige saloner med betydelig rabat.

Salonaftnerne har forskellig pris, men man kan også købe et partout-kort for kr. 200 – og så har man adgang til samtlige – bare man husker at melde sig forinden.

Forårets saloner vil finde sted i februar-marts 2017, efter planerne også i et samarbejde med genboen i Odd-fellow palæet; flere af dem er allerede programsat, mens det endelige program for forårets saloner vil foreligge i november 2016.

Program:

Salon 1: De islandske og de olddanske sagaer
v/ Annette Lassen
Onsdag d. 5. oktober kl. 19.00

Salon 2: Danmarks-kanon
Oversigt over de indbudte indledere vil være at finde på vores hjemmeside i løbet af september – og i lokalpressen.
Onsdag d. 12, oktober kl. 19.00

Salon 3: At bekæmpe radikalisering
v/ professor Lisbet Christoffersen
Onsdag d. 26, oktober kl. 19.00

Salon 4: Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen (1866-2016)
v/ Marianne Just & Jan Ulrik Dyrkjøb
Onsdag d. 2. november kl. 19.00

Salon 5: Valget i USA

v/ journalist Mads Fuglede
Onsdag d. 9. november kl. 19.00

Salon 6: Kultur i et multikulturelt immigrationssamfund – eksemplet Israel
v/ journalist Hanne Foighel
Onsdag d.16. november kl. 19.00

 

Læs hele programmet og uddybende beskrivelser her