Samarbejdsdrevne landskabsstrategier. Om tre kommuners samarbejde med lodsejere og lokalsamfund om en strategi for Nørreådalens fremtid

v/ Jørgen Primdahl  

torsdag 02. marts 2023 kl. 19:15
1 gang
Jesper Brandt

Landskaberne forandrer sig hurtigt i disse år, dels fordi der er gang i den grønne omstilling med reduktion af klimagasser, tilpasning til mere nedbør og ekstreme hændelser samt øget fokus på biodiversitet, dels fordi der fortsat er gang i landbrugets strukturændringer og interessen for friluftsliv og den mere naturnære turisme vokser.  Gammeldags planlægning med udpegninger af særlige områder vil stadig have en rolle, men denne planlægning kan ikke sikre de løsninger, der er nødvendige. Der er brug for en mere involverende, integrerende og proaktiv planlægning. Med udgangspunkt i en netop vedtaget landskabsstrategi for Nørreådalen mellem Viborg og Randers fortælles om en vellykket samarbejdsproces med lodsejere, lokalsamfund, tre kommuner og Naturstyrelsen, ligesom selve strategiens mål, planer og prioriterede projekter præsenteres.

 

 

 

 

Om foredragsholderen:

Jørgen Primdahl er professor i det åbne lands planlægning ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Gennem de senere år har han været involveret i en række samarbejdsdrevne planprocesser og været medforfatter til flere bøger om planlægningen og landskabets fremtid.

 

 

Pris: 120 kr. Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet vælge at tilmelde dig alle 6 foredrag i serien Nationalparker for bæredygtig udvikling for 580 kr. Så sparer du 140 kr. For tilmelding og nærmere information se HER.

For nærmere information om serien Nationalparker for bæredygtig udvikling, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, eller Mobil 2275 6699.


120 kr.