Skal reformationen virkelig fortsættes?

v/ Biskop emeritus Karsten Nissen  

mandag 23. oktober 2017 kl. 19:30
1 gang
Vamdrup Folkeuniversitet

Martin Luther og hans betydning for os i dag.
Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden Martin Luther opslog sine 95 teser imod afladen på kirkedøren i Wittenberg. Dette blev startskuddet til den reformation, som i de følgende år omkalfatrede kirke og samfund i en stor del af Europa. I foredraget vil Karsten Nissen belyse, hvad der skete i forbindelse med reformationen, og især hvad Martin Luthers anliggende betyder for os hver især og for folkekirkens forkyndelse. Desuden vil foredraget skildre reformationens politiske, kulturelle og sociale betydning for det danske samfund.