Som del af et ph.d.-projekt ved Nationalmuseet om arkæologi og før-kristne stednavne har foredragsholderen behandlet det lokale opland omkring storgården ved Tissø. Undersøgelsen er en diskussion af arkæologiske lokaliteter og stednavnemateriale som dels gennemgår bebyggelsens udvikling i jernalder og vikingetid, dels fokuserer på det ideologiske landskab og dannelsen af søens sakrale navn.

I foredraget gennemgås egnens ældre navnetyper og deres mulige udsagn om samfundsudviklingen gennem perioden.

Bebyggelsesanalysen konkluderer at inge-navnene kan afspejle en ældre bygdestruktur, mens navne med endelsen -lev kan være en del af den samfundsudvikling der danner optakten til storgårdens an-læggelse.

Flere stednavne med endelsen -by betegner lokaliteter der allerede i storgårdens levetid danner mindre, lokale centre og i middelalderen får centrale roller. En massiv dannelse af torpbebyggelser og ryd-ninger afspejler en opsplitning og ny organisering i sen vikingetid og middelalder. Analysen af det ideologiske landskab lægger især vægt på navneelementerne sal og ting.

På baggrund af både navnet og det arkæologiske materiale vurderes det desuden at navnet Tissø, formentlig “guden Tyrs sø”, kan være dannet enten i perioden omkring Kristi fødsel eller i tidlig vikingetid.