Traditionel dans og musik på Roskilde-Lejre-egnen fra 1700-tallet til nutiden: 800 melodier, 80 danse og 8 spillemænd fra Roskilde/Lejre-egnen
v/ Poul Bjerager
TILMELDING NEDERST PÅ DENNE SIDE
Musikarkæologisk udgravning og undersøgelse af melodier og- danse fra nationalparkens landskab
Hvilke typer melodier og danse har man brugt på Roskilde/Lejre-egnen fra 1700-tallet og op mod nutiden? Hvordan har musikken lydt og dansen gået her på egnen før rockens tid? Det har tidligere nationalparkchef og nu rigsspillemand Poul Bjerager sammen med studiecirklen ”Roskilde/Lejre Historiske Forsøgskvadrille” undersøgt gennem omfattende arkivstudier og praktiske efterprøvninger.
Poul Bjerager arbejder for tiden på et 3-bindsværk: Kontradans, der handler om Lejre- og Roskilde-egnens traditionsmusik og dans. Værket består af tre bøger: Nodebogen, Dansebogen og Historiebogen. Bøgerne udgives på Museumsforlaget ROMU. 1. Bind, Nodebogen, udkom i efteråret 2021 og omfatter en præsentation af musikken. Der er udgravet 800 melodier og 80 danse. I bogværket præsenteres et udvalg af dem, samt overraskende ny viden om traditionerne. 2. bind, Dansebogen, udkommer i løbet af foråret 2022.
Mandag d. 21. marts kl. 19:15 – 21:00, Foredragssalen, Roskilde Bibliotek: 800 melodier, 80 danse og 8 spillemænd fra Roskilde/Lejre-egnen
Resultatet af udgravnings- og rekonstruktionsarbejdet præsenteres; stoffets store omfang og værdier samt overraskende fund gennemgås. Der vises og afspilles konkrete eksempler på dokumenterede danse og -melodier.
Deltagerne vil kunne købe eller bestille bøgerne fordelagtigt ved forelæsningen. Deltagerne inviteres også til udgivelsen af Dansebogen i forbindelse med præsentationen i foråret på et passende, historisk sted.
Pris 100 kr. Tilmelding nedenfor.
Du kan i stedet for tilmelde dig til begge foredrag om emnet for ialt 175 kr, Se HER
For nærmere information om foredraget skal du henvende dig til Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, 2275 6699