Træn Din Vilje

v/ Erik Østenkjær  

søndag 10. januar 2016 kl. 17:00
-
Nordjyllands Idrætshøjskole

Kolding får besøg af Danmarks mest kontroversielle Mental-træner, Dipl.Psych.MFCC.

Erik Østenkjær. Han er ekspert i VILJEN, og ved at den kan give dig de bedste og største præstationer.

Tænker du nogen gange: ”Nu skal jeg også have gjort noget ved min vægt, ved min kondition, ved min evne til at fokusere og få gjort mine opgaver færdige?”

Har du nogen gange svært ved at sige det, du har på hjerte i en forsamling eller til eksamen? Tør du ikke tage den plads, du mener er din på sportsholdet? Ved du at dit potentiale er større, end du formår at vise? Er du i tvivl om, hvor meget du kan kræve af dit barn, eller hvordan du tackler den modstand du møder?

Foredraget om TRÆN DIN VILJE vil give dig tanker og metoder til at tackle alle de problemstillinger.

Krydret med egne livserfaringer tager Erik fat på at knuse gåden om, ”HVAD ER VILJEN”, og hvorfor nogle mennesker får meget ud af et lille talent, mens andre får meget lidt ud af et kæmpe talent?”.

Erik Østenkjær besvarer spørgsmål om menneskelig værdi og selvværd ud fra viden og visdom som kun alder og en masse praksis kan give. Erik vil ved dette foredrag give dig konkrete metoder til at udvikle din egen viljestyrke uanset alder – viljestyrke du kan bruge til at modstå stress og andre mentale tilstande og ikke mindst til at nå dine egne mål.

Du vil få at vide, hvad der sker i hovederne på topatleter, skuespillere, kendisser –og ikke mindst dig selv – når der skal præsteres.

Erik Østenkjær har været coach og sparringspartner for eliteidrætsudøvere inden for 27 sportsgrene i 21 lande, coach for de tunge drenge indenfor sport, politik og underholdningsbranchen. Mere end fyrre års erfaring har gjort ham til ekspert på sindet, og den viden deler han rundhåndet ud af under foredrag, i bøger, på kurser og i sin praksis.

Erik bliver ofte brugt af medierne når det handler om atleternes psyke. Erik Østenkjær har udgivet 8 bøger om præstationspsykologi, heriblandt bestsellerne ”Træn din vilje” og ”Præstationskultur – mental management”.