Udkantsmyten til Debat
Folkeuniversitetet i Lemvig Kommunes foredragsrække om Udkantsmyten sluttes med en debataften d. 24/11 kl. 19.30 – 22.00.
Folkeuniversitetet i Lemvig har inviteret en række kompetente indlægsholdere, til at komme med deres bud på problemstillingen. Panelet består af:
Kenneth Iversen, barnefødt i Thyborøn og forhenværende direktør for succesvirksomheden Unimerco i Sunds.
Knud Sørensen, der gennem et langt forfatterskab har beskrevet landbokulturen og udviklingen i landområderne.
Anders Bune, bosiddende i landsbyen Fjaltring gennem en årrække og bl.a. forfatter til bogen Fjaltringshistorier.
Michael Bøss, lektor, forfatter, foredragsholder, tidligere gymnasielærer i Lemvig og nu medlem af gymnasiets bestyrelse og formand for Museet for religiøs kunst.
Teresa Bjorholm, Ledende terapeut for Lemvig Sygehus
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og medlem af Lemvig kommunalbestyrelse.
Ordstyrer til dette store og fine panel vil være tidligere gymnasierektor for Lemvig Gymnasium Lars Ebbensgaard, som netop i år er blevet valgt som formand for komiteen for Folkeuniversitet i Lemvig. Han og den øvrige komite håber og tror på at rigtigt mange vil komme og høre foredragene og deltage i debatten om dette væsentlige emne.