Bestyrelsens beretning på Folkeuniversitet Skjoldungernes Lands årsmøde d. 7. november 2021.
(Beretningen blev indledt med en Power Point-præsentation, der viste et skovbillede fra Hertha-dalen, med ledsagende musik med Niels Henning Ørsted Pedersen, der spiller ”I skovens dybe stille ro”. Billedet viste også vores program for foråret 2022. Det kan afspilles HER. Husk, at skrue op for lyden:)
Det billede, I ser, og den musik, der stadigt kører lidt i baggrunden heroppe på skærmen, har tilknytning til egnen heromkring, og det er bare ét eksempel på, hvordan vi har forsøgt at forene de beslægtede formål for nationalparker og folkeuniversiteter i den virksomhed vi har sat i gang med udviklingen af Folkeuniversitet Skjoldungernes Land. Lad mig uddybe det lidt:
Den dybe skov med den stille ro er et billede fra Herthadalen – I kan, lige over der, hvor der med stort står 2022 – se talerstolen, der nu står midt i den ret unge skov, der formentlig tidligere har været overdrev, da man holdt de store folkemøder i Herthadalen i ældre tid.
Det, I hører, er Niels Henning Ørsted Petersen (NHØP), der spiller på sin bas, der virkelig har revolutioneret den moderne jazz-musik. NHØP ligger begravet på Osted Kirkegård, der er en af de kirkegårde, som vi har besøgt her i efteråret i vores kirkegårdstur-serie.
Der kan findes store oplevelser overalt
Vi har mange smukke, dybe skove og vi har også megen musiktradition og mange kirker med utallige spændende gravsteder. Det kan vi tolke som et udtryk for at Nationalpark Skjoldungernes Land indeholder markante enestående natur- og kulturhistoriske seværdigheder, som vi både vil beskytte og vise frem. Men vi kan også tolke det på en helt anden måde: Nemlig at vi kan finde spændende og bemærkelsesværdige oplevelser, næsten hvor end vi færdes. Bare vi ser os for og lytter med et åbent sind, og vi i stigende grad bestræber os på målrettet at finde, værne om, pleje og forbedre vores natur- og kulturværdier. Den her aktivitet knytter sig til vores organisering af vandringer på og omkring de kirkegårde og gravpladser, der befinder sig i Nationalparken, og som vi regner med vil blive et tilbagevendende tema for besøg og formidling 4 gange pr. halvår, formentlig gennem en længere årrække. NHØPs grav og hans bemærkelsesværdige udgave af ’I skovens dybe stille ro’ er jo enestående. Den har faktisk gjort den meget elskede danske folkemelodi verdenskendt – selvom den i øvrigt ikke er her fra egnen. Den er fra Langeland. Men vi har mange andre grunde til at beskæftige os med vores kirkegårde. Kirkerne er jo gode udgangspunkter for at lære vores meget karakteristiske fjordlandskab godt at kende. For de ligger generelt højt, og da vi samtidigt har haft en god planlovgivning i Danmark, der beskytter kirkernes omgivelser, så kan man som regel også se langt fra dem. Netop det var jo også en af deres vigtige funktioner, når vi går tilbage i historien. Kirkerne har altid været kommunikationscentraler, og man fristes næsten til at tilføje, både vertikalt – opad mod Vor Herre og nedad, men også horisontalt – langs jorden, gennem landskabet.
Hvad er egentlig meningen med en nationalpark?
Så de natur- og landskabsmæssige oplevelsesmuligheder er et vigtigt formål med vores kirkegårdsture. Men centralt står selvfølgelig også den fortættede kulturhistorie. Og historien om NHØP kan give os en ekstra dimension i den hverdag, som vi forbinder med vores nærområde, som her er Skjoldungernes Land med de mange stille skove, men som i princippet selvfølgeligt har sine paralleller hvor som helst i Danmark, hvis bare man kigger efter og bekymrer sig om det. Og man kan spørge: Hvad er egentlig meningen med en nationalpark? Er målet at værne om nogle få unikke steder, hvor man plejer de særlige nationale træk i natur og historie, der er egnet til at vise frem og promovere turistmæssigt. Eller er det en måde at mobilisere et lokalsamfund, for at genopdage de fælles lokale værdier i natur og historie, og for at udvikle evnen til at mobilisere de lokale ressourcer, der kan virkeliggøre en alsidig udvikling af de lokale muligheder, samtidigt med at naturgrundlaget ikke bare bevares, men forbedres og udvides. Altså nationalparken som et område, der kan agere spydspids i bestræbelserne på at få skabt mere biodiversitet og en bæredygtig lokal udvikling, der hvor man nu bor – det, man godt kunne kalde kernen i det lokale demokrati, som det er formuleret i Folkeuniversitetsloven. . Jamen, kunne man så spørge, vil det så ikke opløse nationalparktanken, fordi der så kunne komme nationalparker overalt? Jo, men ville det ikke bare være fint?
Selvfølgelig er de lokale muligheder forskellige. Men vi opfatter arbejdet med den slags drømme som en vigtig del af vores mission og dialog med nationalparken, og ikke mindst det nationalparkråd, som vi udspringer af, og som har diskussioner af parkens langsigtede udvikling som en særlig forpligtigelse.
Nationalparkloven og folkeuniversitetsloven
Vi prøver bevidst på at forene de folkeoplysningsformål, der er formuleret i vores Nationalparklov og vores Folkeuniversitetslov. Blandt de mange formål, der er angivet i nationalparklovens formålsparagraffen er, at ’nationalparker skal styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling’.
Går man så ind i loven om Danske Folkeuniversiteter, ser man, at deres formål er at fungere som lokalt eller kommunalt forankrede institutioner for folkeoplysning, der skal udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater, men også skal fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, som vi altså tolker som en oplyst udvikling, der ikke mindst vokser ud af den stadige dialog omkring den lokale naturmæssig-geografiske og historiske viden og erfaring.
Ja, det var lidt om vores visioner, og hvordan vi arbejder med dem.
Bestyrelsens arbejde og udfordringer
Og hvad har vi så reelt lavet gennem de 2½ år, vi har eksisteret? Ja, det første halve år gik med at udarbejde et første program for vores Folkeuniversitet, som vi planlagde skulle gå i luften fra 1. april 2020, med tilmeldinger fra før 1. februar. Det gik sådan set planmæssigt , og vi arbejdede som heste for dels at få det implementeret på vores hjemmeside, dels at få oparbejdet et tilmeldingssystem. Her valgte vi NEM-tilmeld, en god løsning, som vi har fået stillet gratis til rådighed, så længe alt foregår på frivillig basis, dvs. helt uden lønudgifter. Systemet kan kobles til vores hjemmesideprogram, men de to sider kan ikke integreres, så det giver en del dobbeltarbejde og risiko for fejl, når der skal foretages ændringer og opdateringer. Og det blev der herefter rigtig brug for.
For selv om vi 1. februar var parat til at modtage tilmeldinger, så kom der stort set ingen. Coronaen var ved at være over os, og på et bestyrelsesmøde d. 9. marts, samme dag, som landet blev lukket ned, besluttede vi at aflyse hele forårets program. Det gentog sig, både i efteråret og i det følgende forår, og først med sæsonprogrammet for efteråret 2021, er det lykkedes at fastholde afviklingen af programmet.
Så derfor slipper I for en regnskabsaflæggelse. Vi har hidtil stort set kun af indtægter, og meget få udgifter.
Med den svære start vi har haft, må vi sige, at vores efterår faktisk er gået meget godt. Af de 20 aktiviteter, vi har afholdt, har det kun været nødvendigt at aflyse tre som følge af svigtende tilmelding. Og dem sætter vi på igen til foråret.
Vores kirkegårdsture er kommet godt i gang, og vores foredrag om den seneste fugleforskning blev velbesøgt, ikke mindst ekskursionen til Eskildsø. Og vores serie om Sankt Hans områdets historie, natur og fremtid, der blev afholdt i foredragssalen i det fredede kurhus, som Roskilde Kommune overtager til foråret 2022 blev et tilløbsstykke med op til 60 deltagere. Så vi er glade.
Kommende aktiviteter
Her i efteråret mangler vi kun at få afholdt et arrangement, men det bliver til gengæld også stort, nemlig Genforeningsarrangementet om Statskuppet i 1920 og udviklingen af selvbestemmelsestanken her i Europa fra 1920 og frem til i dag, med Kaare R. Skou, Uffe Østergaard og en efterfølgende debat, der vil blive styret af Claus Bryld. Og jeg siger jer: Det bliver spændende som en kriminalroman!
I foråret starter vi med en serie foredrag om fugle som inspiration i lyrik og komposition, og efterfølgende fællessang af den musik, der er kommet ud af det.
Vi præsenterer Beowulfmyten i dens forskellige oldnordiske kvad, der i den engelsksprogede verden er lige så kendt som Illiaden og Odysseen, selvom vi stort set ikke kender den her i Danmark, til trods for, at det er lige her udenfor døren i Skjoldungernes land, den foregår. Og bagefter afholdes en ekskursion til de mest centrale lokaliteter i Beowulfmytens landskab omkring Gammel Lejre.
Vi genoplever Bjørn Nørgaards hesteofring i 1970 på en mark i Hornsherred sammen med Birgitte Anderberg fra Statens Museum for Kunst, hvor vi dog efterfølgende skifter hestens indvolde på syltetøjsglas ud med en god frokost på Gershøj kro.
Vi fortsætter vores kirkegårdsture med udflugter til Sankt Hans kirkegård, Det nye kapel i Domkirken, samt Sæby og Lyndby kirker
Vi graver os dybt ned i et indgående studie af traditionel dans og musik på Roskilde/Lejre-egnen fra 1700-tallet og til nutiden, der er tilrettelagt af Poul Bjerager, der er Rigsspillemand og i øvrigt tidligere chef for Nationalpark Skjoldungernes Land. Han er netop ved at udgive et to-binds-værk om det på Roskilde Museums Forlag.
Vi byder foråret i Nationalparken velkommen med 6 foredrag og ture om, hvordan botanikere, ornitologer, naturfredere, men også spejdere, lystfiskere og jægere ser på og bruger naturen i nationalparken. Efterfølgende inviteres deltagerne til ture med de foreninger, der er tilknyttet.
Vi går i Martin A. Hansens fodspor i en tolkning af Lejreegnens landskab, som Birgitte Krejsager har studeret indgående gennem en årrække.
Og endelig slutter vi foråret af med tre vandrende diskussioner omkring de danske skoves fremtid, et emne, der jo på det seneste er blevet meget aktuelt. Selv om det er besluttet at fordoble skovarealet i Danmark, går det meget langsomt, alt for langsomt.
Ideer og planer for det videre arbejde i Folkeuniversitet Skjoldungernes Land.
Vi har altså et fuldt program frem til næste sommer. Og det kan da godt være, at der kan komme flere til. Men fra næste sommer ser det helt anderledes ud. Bortset fra kirkegårdsturene, som vi regner med at fortsætte med, har vi ikke fastlagt nogle programserier endnu, selv om vi egentlig har masser af ideer.
Men vi har efterhånden fået udviklet nogle principper for, hvordan vi syns, at sammensætningen af vores program gerne skal udvikle sig.
- Centralt står ønsket om at formidle kvalificeret lokal viden om natur- og kulturmæssige forhold i og omkring Skjoldungernes Land. Og her vil vi gerne tilstræbe en nogen lunde ligelig fordeling at natur- og kulturtemaer og med vægt på sammenhængen mellem de to sider i den måde de påvirker vores kulturlandskab.
- Vi vil formidle viden og ekspertise om, hvorledes en langsigtet strategi for udviklingen af bæredygtige nationalparker kan bidrage til at skabe både mere og mere sammenhængende natur indenfor de eksisterende nationalparkgrænser – og også gerne udenfor.
- Men vi vil også gerne formidle andre sider af de traditioner for Folkeuniversitetsvirksomhed, der i øvrigt har udviklet sig i de mange Folkeuniversiteter, der findes rundt omkring. Derudover vil vi fortsat prøve at udvikle fælles aktiviteter med andre foreninger i lokalområdet, ikke mindst de to andre Folkeuniversiteter, der er repræsenteret i Nationalparken, nemlig afdelingen i Roskilde og afdelingen i Frederikssund. Her vil temaer, som medlemmer af bestyrelsen brænder for, få høj prioritet for os. Alt arbejdet er jo frivilligt, så det skal jo helst være noget vi syns er sjovt, eller som vi i hvert fald føler os engagerede i.
Men som sagt har vi allerede masser af ideer til kurser og foredrag fra næste sommer. Nogle af dem skal opremses her:
- Nationalparker for bæredygtig udvikling
- Lær de almindelige vilde planter at kende
- Kort og flyfotos i lokalhistoriske studier
- Roskilde fjord og klimahistorien i Skjoldungernes Land
- 4 af nationalparkens kirkegårdsmiljøer præsenteres besøges gennem efteråret
- Naturperlerne i Skjoldungernes land
- Ny Sankt Hans serie, med flere skæve vinkler
- Det peripatetiske Akademi på Ledreborg
- Livsformbevægelsen og Christian Lyngby og Axel Haldrup
- Naturens og kvindernes rolle i kurdernes frihedskamp
Men husk: Det er kun ideer. Der er endnu intet vedtaget. Og har I forslag til aktiviteter, som I mener, at vi ville være oplagte til at organisere, så sig endelig frem!
Organisation og økonomi:
Vi vil ikke gå nærmere ind på Folkeuniversiteternes historie og organisation. For det er forfærdelig indviklet. Her skal blot nævnes, at de ialt ca. 75 folkeuniversitetskomiteer, der findes i Danmark alle har en basal kommunal tilknytning, men derudover også har enten en organisatorisk-administrativ tilknytning til et af universiteterne i København, Århus, Ålborg eller Syddanmark, eller er tilknyttet det, der kaldes Folkeuniversiteternes komitestyrelse, der ligger i Vemb i Vestjylland, og som altså servicerer alle de Folkeuniversitetskomiteer, der har ønsket at være organiseret selvstændigt udenfor den eksisterende universitetsstruktur i Danmark. Og det gælder nu også vores komite, der formelt er blevet oprettet som Folkeuniversitetskomite i Lejre kommune (der ikke tidligere har haft en Folkeuniversitetskomite). Men det er gjort på en måde, så vi geografisk dækker hele Nationalpark Skjoldungernes Land, og derfor også strækker os ind i både Roskilde og Frederikssund kommuner. Det er der nemlig ikke noget som helst i vejen for at man kan gøre. I arbejder derfor på at etablere et samarbejde med Folkeuniversiteterne i både Roskilde og Frederikssund kommune, som vi forventer at udbygge fremover.
Der er så det pudsige ved det, at hvor vi organisatorisk har tilknyttet os komitestyrelsen i Vemb, så er Roskilde Folkeuniversitet tilknyttet Syddansk Universitet, mens Frederikssund Folkeuniversitet er knyttet til Københavns Universitet. Så vi håber på, at vi ad den vej kan få skabt lidt mere samarbejde på tværs af den eksisterende struktur. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der gennem en længere årrække har været en hård konkurrence mellem universiteterne, der ser folkeuniversiteterne som en platform for studenterrekruttering og generel universitetsmæssig indflydelse.
Støtte fra interne og eksterne puljer
Det har i høj grad været Folkeuniversitetets Komitestyrelse, der har hjulpet os i gang med projektet, og sekretariatet i Vestjylland har været utroligt hjælpsomt under opbygningen, så vi faktisk fik en flyvende start.
Vi har fået god støtte, ikke bare i form af startpenge og til etablering af en hjemmeside, men vi har også haft stor gavn af mulighederne for at få puljemidler til særlige formål – f.eks. vores kommende genforeningsarrangement, eller til en realistisk gennemførelse af mere feltorienterede serier med nye og eksperimenterende sammenlignende pædagogiske fordele.
Økonomien i Folkeuniversitetsarbejdet er nemlig ikke helt let: selv om der er en vis statsstøtte, skal vi reelt udrede mere end 4/5 af det honorar, der ydes til foredragsholderne, men behøver dog ikke tænke på deres rejseudgifter. Det betyder ikke desto mindre, at vi gerne skal op på mere end 20 deltagere for at få økonomien til at løbe rundt, medmindre vi kan få støtte fra særlige puljemidler, der kan sænke vores omkostninger. Og det er altså vel at mærke baseret på den forudsætning, at alt andet arbejde end honorar til oplægsholdere er frivilligt og ulønnet.
Budget og regnskab
Da vi reelt kun har fungeret aktivt i 2 måneder, finder vi det ikke relevant at aflægge et regnskab, i forbindelse med årsmødet. Hidtil har der jo nærmest kun været indtægter, og udgifterne er knap nok kommet til udbetaling. Så det er sådan set ikke penge, vi mangler for øjeblikket.
Men vi har brugt en del tid på at udvikle et budgetsystem for alle vores serier, der gør det muligt for os ret præcist at regne ud, hvor mange tilmeldinger der skal til, for at vores ganske forskellige serier kan løbe rundt, og som samtidigt gør det muligt for os at opbygge et budgetmæssigt minimumsoverskud indenfor en årrække, som vil tillade os på længere sigt at eksperimentere med gennemførelsen af nye og særlige arrangementer trods underskud, uden at vores likviditet bringes i fare.